Moderskab ledte mig til kunsten

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville ende som hjemmegående mor. Men der er så mange ting i livet, man ikke kan forestille sig. Jeg havde heller aldrig forestillet mig, at jeg ville møde min kommende mand på en random bar i San Diego.

I min vage fantasi tænkte jeg egentlig bare, at jeg ville gøre det, alle andre gør: være hjemme under barslen og derefter vende tilbage til et job, mens den lille blev sendt af sted i dagpleje.

Da jeg blev gravid og fødte mit første barn, ændrede mit perspektiv sig hurtigt. Der var selvfølgelig også andre faktorer, som spillede ind. Vi bor lige nu i USA, hvor standardbarslen ofte kun er omkring seks uger, og da jeg blev gravid, havde jeg ikke noget job, hvilket i praksis betød nul barsel. Men det betød også, at jeg ikke havde en fastlagt deadline for, hvornår jeg skulle tilbage på arbejde. Jeg kunne i stedet være i mit nye kapitel som nybagt mor på ubestemt tid.

Og jeg kunne mærke, at jeg slet ikke kunne holde tanken ud om at sende vores søn af sted. Så for os blev det hurtigt en no-brainer, at han skulle være hjemme med os. Det føltes ganske enkelt som det tryggeste og mest rigtige valg for vores familie.

Vi var heldige at være i en situation, hvor vi faktisk kunne vælge den løsning. Og det valg endte også med at føre mig i en helt anden retning. I stedet for at vende tilbage til en mere traditionel karriere begyndte jeg langsomt at vælge kunsten til.

For at være ærlig havde jeg aldrig tænkt særlig meget over dét at blive mor. Det var bare en tanke i baggrunden — noget jeg vidste, jeg en dag ville blive. Ikke mere end det. Jeg havde aldrig forestillet mig, hvor stor en transformation det ville blive i mit liv.

Aldrig har jeg grinet så meget. Eller følt mig så bange. Og aldrig havde jeg troet, at jeg rummede så meget styrke, før jeg lå på fødselsbænken.

Det er den vildeste oplevelse og gave. Og jeg føler mig mere inspireret end nogensinde til at leve sjovere, vildere og friere, når jeg ser min søn opleve verden for første gang med nysgerrighed og gåpåmod. Han minder mig om, at livet er for kort til ikke at forfølge sine drømme. Han inspirerer mig til at lægge tvivlen til side og bare gøre de ting, jeg længes efter, før det er for sent.

Ironisk nok er det ofte, når man har mindre tid til rådighed, at man faktisk får mere gjort. Jeg tror, det hænger sammen med, at man pludselig indser, hvor værdifuld tiden er, når man ikke længere har uendeligt meget af den.

Da min søn blev født, havde jeg kun få timer for mig selv, og det tvang mig til at være langt mere kritisk omkring, hvordan jeg brugte dem. I årevis havde jeg leget med tanken om at male og skabe kunst, men selvom jeg havde al tiden i verden, fik jeg det aldrig gjort. Det var altid noget, jeg udskød.

Men da han blev født, indså jeg, at det var slut med at tvivle på mig selv. Nu skulle jeg give kunsten en reel chance. Så i de få timer, jeg havde til rådighed, begyndte jeg at male.

I dag er meget af min kunst inspireret af dét at være mor og alle de følelser og tanker, det indebærer: lykke, frygt, identitet, kærlighed og passion. Udgangspunktet for mange af mine malerier er ofte en følelse eller et minde, som jeg forsøger at udtrykke eller bearbejde.